Forside

Nyheder

Booking

Menu

Bælt i
Balance

Med ”Bælt i Balance” vil Naturpark Lillebælt formidle, forske og forbedre hav- og kystmiljøet ved Lillebælt til glæde for borgere, besøgende og foreninger. Projektet modtager støtte fra to fonde, og er drevet af tre kommuner, der samarbejder med forskningsinstitutioner og en masse frivillige.

Budget i alt: 35,3 mio. kr.

Støtte fra fonde: 17,1 mio. kr.

Tidsrum: April 2020 – April 2026

Hvad gør vi i projektet?

  • Vi vil fortælle om og give folk nye gode naturoplevelser ved Danmarks hav og kyst, så folk får en dybere forståelse for de marine og kystnære områder, samt en fascination, glæde og lyst til at besøge hav og kyst på ny.
  • Skabe konkrete forbedringer i havmiljøet – kernen i Naturpark Lillebælt. Der kommer nye stenrev, biohuts (fiskebørnehaver), opfiskning af krabber, frivillige fredninger og mindre støj i havet. Tiltag som skal give bedre levevilkår for torsk, havørred og marsvin og reducere mængden af krabber. Budget: 6,5 mio. kr. Heraf 3,42 mio. kr. til 2 stenrev og 0,25 mio. kr. til 56 biohuts.
  • Give mere viden om Lillebælt ved forskning i forbedringernes effekt på marsvin, torsk, fiskeyngel og havørred. Budget: 5,6 mio. kr. Heraf 3,38 kr. til DTU Aqua og AU.
  • Formidle viden og forskning til borgere, besøgende og foreninger. Faciliteterne og formidlingen ude ved naturparkens kyst skal forbedres, så særligt skoler og unge får bedre mulighed for at opleve havet, lære og forstå det der sker under overfladen. Budget: 23,2 mio. kr.. Heraf 9,6 mio. kr. til faciliteter og formidling.

Partnerne i Bælt i Balance er:

  • Bælternes Fiskeriforening. Kontakt: formand Allan Buch.
  • Fritidsfiskere og sportsfiskere i Lillebælt. Kontakt: Ib Jensen og Torben Lindholst.
  • Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Førende i forskning af marsvins adfærd, bioakustik, fødegrundlag og vandringer. Kontakt: seniorforsker Jonas Teilmann. Se AUs webside om Bælt i Balance
  • DTU Aqua, førende i overvågning af dansk fiskeri og fiskebestande. Kontakt: Forskningsassistent Marie Frausing og seniorforsker Jon Svendsen.
  • SDU, undersøger formidlingens effekt på unge
  • Visit Middelfart, Visit Fredericia, Visit Kolding, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia ,  Museum Kolding.
  • Partnerne i Naturpark Lillebælt
  • Frivillige borgere og foreninger fx dykkerklubber og kajakklubber
  • Naturparkrådet i Naturpark Lillebælt som består af forskellige repræsentanter for foreninger og erhverv.