Forside

Nyheder

Booking

Menu

fOSSILJAGT
I NATURPARK Lillebælt

Det danske landskabs geologi bærer tydelige præg fra istiderne for millioner af år siden. Isen rykkede rundt på jordlag og resulterede i de mange bakker og dale vi har i Danmark. Dette har også bidraget til at Danmark er et særdeles godt sted for fossiljægere at tage på eventyr. I Naturpark Lillebælt, er især Trelde Næs og Røjle Klint optimale steder for en rask fossiljagt.

Fossiler i
Naturpark
Lillebælt

Hvis du tager på fossiljagt, så vær opmærksom på at særlige fossiler kan være så specielle at de tæller som Danekræ og tilhører således den danske stat. I sådanne tilfælde, kan du aflevere fossilerne på museer rundt om i landet, hvorefter du vil modtage en findeløn an på hvor særligt et fossil du har fundet. Vær også opmærksom på at alt under havet tilhører den danske stat, så hold de fossiljagt over havets overflade.

Fossiler

Hvad er fossiler?

Fossiler er forsteninger af dyr, der levede for millioner af år siden. Når noget dør, bliver kroppen normalt nedbrudt af naturen, og resterne forsvinder med tiden; men fossiler er naturens måde at bevare sin historie på.

Hvad er fossiler?

Fossiler er forsteninger af dyr, der levede for millioner af år siden. Når noget dør, bliver kroppen normalt nedbrudt af naturen, og resterne forsvinder med tiden; men fossiler er naturens måde at bevare sin historie på.

Hvad er fossiler?

Fossiler er forsteninger af dyr, der levede for millioner af år siden. Når noget dør, bliver kroppen normalt nedbrudt af naturen, og resterne forsvinder med tiden; men fossiler er naturens måde at bevare sin historie på.

Hvad er fossiler?

Fossiler er forsteninger af dyr, der levede for millioner af år siden. Når noget dør, bliver kroppen normalt nedbrudt af naturen, og resterne forsvinder med tiden; men fossiler er naturens måde at bevare sin historie på.

Tips og tricks til
din fossiljagt

Her i videoerne kan du finde masser af information om fossiler i Danmark, som kan inspirere til fossiljagter i Naturpark Lillebælt.

Tordensten og vættelys

I gamle dage, troede folk at visse fossiler faktisk opstod som resultat af voldsomt vejr eller fra
magiske væsner. Hvad vi i dag genkender som et forstenet søpindsvin, kaldes også en
tordensten. Folk troede nemlig at de var resultatet af et tordenskræl som ramte jorden, på
grund af stjernemarkeringen. Da lyn sjældent rammer samme sted to gange, troede man
også at tordensten i vindueskarmen ville forhindre lyn og torden i at ramme ned i ens hus.
Samtidig, var der også folk som troede vættelys var spidsen af lyn som havde ramt jorden.

Men vættelys fik faktisk deres navn på grund af en anden overtro. Nemlig vætterne, en form
for trold eller druide som efter sigende lever under jorden. De lange tynde fossiler er dog
hverken lyn eller lys, men forsteningerne af en uddød blæksprutte kaldet en belemnit, som
levede i kridttiden.

Syndfloden

Mennesket har altid fundet fossiler, men der gik mange århundrede før videnskaben fandt ud af hvordan fossiler egentlig opstod. Dog, havde mange berømte filosofer, forfattere, og videnskabsmænd teorier om hvor fossiler kom fra. De gamle grækere kom til den korrekte konklusion om at fossiler var levn fra fortidens dyreliv, men som Kristendommen tog over, blev Gud blandet ind i eksistensen af fossiler.

Gennem Middelalderen, Renæssancen, og Oplysningstiden, troede mange af verdens klogeste hoveder nemlig, at fossiler har bevis på at den Bibelske Syndfold fandt sted, og at fossiler var blandt de dyr, Noa ikke fik med på sin Ark. Derfor, blev fossiler brugt som propaganda for at overbevise folk om at menneskets urenhed havde dræbt uskyldige dyr.

Nyheder i Naturpark Lillebælt