Forside

Nyheder

Booking

Menu

Plantning af ålegræs er med til at genoprette økosystemet i Lillebælt

Ålegræs har det svært. Kvælstofudledning fra landbruget og fiskeri med bundslæbende redskaber samt klimaforandringer er alle medvirkende årsag til, at ålegræs har fået så vanskelige vækstbetingelser. Faktisk er to tredjedele af ålegræsset i Lillebælt forsvundet i løbet af de sidste 100 år. Derfor har ålegræs brug for en hjælpende hånd.

Ålegræs er både madsted, levested og gemmested for bæltets småfisk

Det tætte ålegræs er hjemsted for et rigt dyreliv, bl.a. fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, som hver især er føde for mange af havets fugle, fx svaner, svømme­ænder og dykænder.
Ålegræs er derfor et godt opvækst­sted for fiskeyngel og har en positiv indvirkning på klima og havmiljø. Når havbunden er tæt bevokset af ålegræs, kan de små torsk bruge området som et trygt gemme­sted, indtil de er klar til livet på åbent hav. Med en mere sporadisk vækst af ålegræs, dvs. større afstand mellem hvert strå, ender små torsk som et let bytte, og hvis ålegræsset forsvinder, kan det have store konsekvenser for områdets dyreliv.

Plantning af ålegræs

Ålegræs spiller en helt afgørende rolle for biodiversiteten i Lillebælt. Se, hvordan en gruppe tyske og hollandske gæster, ved at plante ålegræs, hjælper med at genoprette økobalancen i Lillebælt.
 

Sådan udplantes
ålegræs

Vi står på skuldrene af de generationer, der kom før os. Og vores børn må leve i den verden, vi efterlader til dem. Vi mennesker har i dag magten over naturen. Vi har indflydelse på, hvilke muligheder alle andre levende væsener og systemer på kloden har for at kunne overleve i fremtiden. Det er et kæmpe ansvar, som vi indtil videre ikke har forvaltet særligt godt. Vi har forbrugt og taget fra naturen. Det er på tide at give noget tilbage igen.

Mød Sune

Sune er direktør og stifter af virksomheden Get Outdoor, som arrangerer kurser, ture og events i Naturpark Lillebælt, for både virksomheder og private.
Sune er en erfaren outdoor ekspert og en naturformidler ud over det sædvanlige. Det er arbejdet med at skabe unikke uforglemmelige naturoplevelser for andre, der er hans helt store drivkraft, sammen med ønsket om, at mennesker bliver bedre til at samarbejde med og passe på naturen. Som underviser, og også teambuilding instruktør i kano, kajak, klatring og mountainbike, har Sune et professionelt blik for den enkeltes læring og fokus på holdets fælles vej til mål.