Lærervejledning
Dette er ét af 6 undervisningsforløb, der med Lillebælt i fokus, er målrettet naturfagene på udskolingsniveau og som tager udgangspunkt i den problemorienterede tilgang til undervisningen. Til dette forløb findes der, ud over denne lærervejledning, et ark med baggrundsviden (tilpasset eleverne) samt 6 aktivitetskort med øvelser og eksperimenter, der kan være relevante at arbejde med, når I arbejder med “Plastik i Lillebælt”. Nedenfor finder du en oversigt over rammer, den overordnede problemstilling samt et forslag til hvordan I kan arbejde med materialet. Men det er vigtigt at pointere at det kun er et forslag. I kan plukke og sammensætte aktiviteter præcis som det passer jer. Du kan også mixe og matche med de andre undervisningsforløb, der findes i denne serie, alle forløb findes på vores hjemmeside, hvor du også kan finde kontaktinformationer til naturvejlederne der kan hjælpe jer eller låne jer udstyr: www.naturparklillebaelt.dk/naturvejledning .
Plastikforurening er en global udfordring og et voksende problem både globalt og lokalt i Naturpark Lillebælt. Plastik nedbrydes meget langsomt i naturen. Plastikken forsvinder aldrig, men bliver blot til mindre og mindre stykker. Vi kender ikke langtidseffekterne af forurening med mikroplastik. Men vi ved, at plasten ikke nedbrydes, og den ender derfor i maverne på både dyr og mennesker.
Problemstillinger
Målgruppe: 7.-9. klasse
Fag: Biologi, geografi og fysik/kemi
Omfang: 8-12 lektioner + feltarbejde (eller mere eller mindre afhængig af hvordan I sammensætter materialet)
Aktivitetskort, der er relevante for forløbet: 007-013 Aktivitetskortene findes på vores hjemmeside.
Udgangspunktet for arbejdet med temaet ”Plastik i Lillebælt” er, at eleverne arbejder projektorienteret med problemstillinger knyttet emnet. Naturpark Lillebælt præsenterer globale og lokale problemstillinger knyttet til emnet. Eleverne inddrages i valg af problemstillinger og er selv med til at definere, hvad de vil undersøge nærmere og ikke mindst, hvordan de vil handle på problematikkerne i Naturpark Lillebælt og formidle deres viden. Undervejs i forløbet kan eleverne komme på besøg i udvalgte områder i Naturpark Lillebælt og gennemføre undersøgelser og aktiviteter eller I kan få besøg af en naturvejleder på skolen. Det kan være relevant at kigge på de, som knytter sig til emnet. Hvis I ønsker at modtage et diplom som ”Unge Naturpark Ambassadører” efter i har arbejdet med materialet, skal klassen formidle deres nyerhvervede viden til andre (eksempelvis via video, plancher eller lignende.) Sammen med eleverne finder vi ud af, til hvem og hvordan der skal formidles.
I Naturpark Lillebælt er vi 3 naturvejledere og vi tilbyder, at hjælpe jer godt på vej i arbejdet med vores materiale. Vi tilbyder:
Forventningsafstemning
Der forventes at der afholdes et forberedende møde, hvor der laves en forventningsafstemning på indhold og forløb. Læreren/pædagogen er ansvarlig for integration af forløbet i undervisningen på skolen og for at forberede eleverne fagligt og mentalt til besøg i Naturpark Lillebælt.
Naturvejleder Bjarne Christensen: Tlf. 25105552 / E-mail: bjarne.christensen@fredericia.dk
Naturvejleder Annette Weiss: Tlf. 21294174 / E-mail: annnette.weiss@middelfart.dk
Naturvejleder Birgitte Braae: Tlf. 20188125 / E-mail: bian@kolding.dk