Lærervejledning
Dette er ét af 6 undervisningsforløb, der med Lillebælt i fokus, er målrettet naturfagene på udskolingsniveau og som tager udgangspunkt i den problemorienterede tilgang til undervisningen. Til dette forløb findes der, ud over denne lærervejledning, et ark med baggrundsviden (tilpasset eleverne) samt 8 aktivitetskort med øvelser og eksperimenter, der kan være relevante at arbejde med, når I arbejder med “Marsvin og mennesker”. Nedenfor finder du en oversigt over rammer, den overordnede problemstilling samt et forslag til hvordan I kan arbejde med materialet. Men det er vigtigt at pointere at det kun er et forslag. I kan plukke og sammensætte aktiviteter præcis som det passer jer. Du kan også mixe og matche med de andre undervisningsforløb, der findes i denne serie, alle forløb findes på vores hjemmeside, hvor du også kan finde kontaktinformationer til naturvejlederne der kan hjælpe jer eller låne jer udstyr: www.naturparklillebaelt.dk/naturvejledning .
I Lillebælt lever der omkring 3.000 marsvin, hvilket faktisk er en af verdens tætteste bestande af hvaler. Marsvinet er den eneste ynglende hval i Danmark og her hos os ligger den i toppen af fødekæden og kan derfor fortælle en masse hvad der findes under Lillebælts overflade. Marsvin og mennesker har levet sammen altid. Her på vores egn har man i gamle dage fanget marsvin for at koge deres spæk til tran. I dag er marsvinet fredet men vi lever stadig side om side og påvirker hinanden. Især for marsvinene skaber det nogle problemer når vi mennesker overfisker i Lillebælt, udleder miljøgifte eller støjer under vandet.
Problemstillinger
Målgruppe: 7.-9. klasse
Fag: Biologi, geografi og fysik/kemi
Omfang: 8-12 lektioner + feltarbejde (eller mere eller mindre afhængig af hvordan I sammensætter materialet)
Aktivitetskort, der er relevante for forløbet: 014-018, 010011 og 001 Aktivitetskortene findes på vores hjemmeside.
Udgangspunktet for arbejdet med temaet ”Marsvin og mennesker” er, at eleverne arbejder projektorienteret med problemstillinger knyttet emnet. Naturpark Lillebælt præsenterer globale og lokale problemstillinger knyttet til emnet. Eleverne inddrages i valg af problemstillinger og er selv med til at definere, hvad de vil undersøge nærmere og ikke mindst, hvordan de vil handle på problematikkerne i Naturpark Lillebælt og formidle deres viden. Undervejs i forløbet kan eleverne komme på besøg i udvalgte områder i Naturpark Lillebælt og gennemføre undersøgelser og aktiviteter eller I kan få besøg af en naturvejleder på skolen. Det kan være relevant at kigge på de aktivitetsark, som knytter sig til emnet. Hvis I ønsker at modtage et diplom som ”Unge Naturpark Ambassadører” efter i har arbejdet med materialet, skal klassen formidle deres nyerhvervede viden til andre (eksempelvis via video, plancher eller lignende.) Sammen med eleverne finder vi ud af, til hvem og hvordan der skal formidles.
I Naturpark Lillebælt er vi 3 naturvejledere og vi tilbyder, at hjælpe jer godt på vej i arbejdet med vores materiale. Vi tilbyder:
Forventningsafstemning
Der forventes at der afholdes et forberedende møde, hvor der laves en forventningsafstemning på indhold og forløb. Læreren/pædagogen er ansvarlig for integration af forløbet i undervisningen på skolen og for at forberede eleverne fagligt og mentalt til besøg i Naturpark Lillebælt
Naturvejleder Bjarne Christensen: Tlf. 25105552 / E-mail: bjarne.christensen@fredericia.dk
Naturvejleder Annette Weiss: Tlf. 21294174 / E-mail: annnette.weiss@middelfart.dk
Naturvejleder Birgitte Braae: Tlf. 20188125 / E-mail: bian@kolding.dk