Baggrundsviden
Plast er vores nutid, men også vores fremtid. En verden uden plastik ville være en verden uden mobiltelefoner, computere, dæk på bilerne, vindmøller, strømledninger, emballage osv. – listen er lang. I alt er der indtil videre produceret 8.3 milliarder tons plastik, hvoraf det meste er endt som affald. Det er gået hårdt ud over verdenshavene, som man mener, vil indeholde mere plastik end fisk i år 2050. Men hvad er plastik egentlig? Og hvorfor er det så slemt, at der er plastik i havet?
Traditionel plastik laves af råolie fra undergrunden. Man laver olien om til plastik ved at koge det. Råolie indeholder mange forskellige stoffer og ved at koge det, kan man adskille stofferne, da de har forskellige kogepunkter. Den proces kaldes destillation.
Det er faktisk også muligt at lave plastik af biologisk materiale som fx stivelse fra planter. Det kaldes bioplastik. Resultatet er fuldstændig det samme som ved traditionel plastik lavet af råolie og det forurener på samme måde. Der er også plastik som kan nedbrydes i naturen. Eksempelvis er nogle hundeposer lavet af bionedbrydeligt plastik, som kan nedbrydes i naturen. Dog kan det kun nedbrydes til mikroplast, som ikke kan nedbrydes videre. Sidst, men ikke mindst, findes der certificeret kompostbar plastik. Denne type plastik skal kunne nedbrydes helt i jorden.
Hver dag bruger vi plastikprodukter. Det gør vi, fordi det er et godt materiale til mange ting. Plastik findes i alt fra tandpasta til vindmøller. Mængden af plastik, der udledes i verdenshavene, er stor. Produktionen er i dag 20 gange større end for 50 år siden. I 2014 var produktionen på verdensplan på 311 millioner ton, og det tal stiger år for år.
Hvert eneste minut udleder vi, hvad der svarer til en stor lastbil fyldt med plastik i verdenshavene. Man forventer, at det tal vil stige til fire lastbiler i minuttet i år 2050, hvis der ikke ændres på vores håndtering af plastikaffald. Hvordan dette løses, er stadig en stor udfordring. Og hvorfor kan vi ikke bare lade være med at udlede plastik i havene? En stor del af det plastik, vi udleder i havet, ender i en af de fem supersupper i verdenshavene, som til sammen udgør et areal på størrelse med Afrika!
Da plastik ikke nedbrydes, men bare bliver til mindre og mindre stykker (mikroplastik), har det stor indflydelse på økosystemet i havet.
De store stykker plastik kan dyr sidde fast i, blive kvalt i eller indtage så store mængder af det, at de dør, fordi de hverken kan nedbryde eller udstøde plastikstykkerne. Man har i Danmark fundet store stykker plastik i 90% af de havfugle man har undersøgt.
Mikroplast (mikroskopiske stykker af plastik) er et problem, som vi først for nyligt har fået øjnene op for. Eksempelvis filtrerer muslinger vandet, og de skelner ikke mellem alger og små plastpartikler. Derfor optages plasten af muslingen, som ikke kan nedbryde det. Hvis vi spiser muslinger, er der dermed også risiko for, at vi indtager mikroplast uden at vide det. Man kender ikke konsekvenserne af det endnu, men det er muligt, at visse plastiktyper kan udskille farlige stoffer i vores krop.
Mikroplast er, som navnet antyder, mikroskopiske stykker af plastik, som opdeles i to grupper. Primær mikroplast udgør 1% af den samlede mængde mikroplast og bliver produceret til fx skrubbeeffekten i skrubbecreme. De resterende 99% mikroplast består af såkaldt sekun-dær mikroplast, som kan være afslid fra dæk eller fnuller fra en fleece-trøje. Når fleecetrøjen maskinvaskes, løber mikroplasten med vandet med ud til rensningsanlægget, som ikke er i stand til at sortere mikro-plasten fra. Derfor ryger mikroplasten videre ud i vores vandmiljø.
Alt det som I lige har læst om kan I arbejde videre med gennem aktivitetskort: 007-013.