Forside

Nyheder

Booking

Menu

Velkommen til
Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en af Danmarks største marine naturparker og et helt særligt sted, hvor livet under vandet, langs kysterne og på land mødes i én samlet fortælling. Her strækker fjordlandskabet sig fra Trelde Næs og hele vejen ned til Hejlsminde – et område fyldt med dramatisk kystnatur, rolige bugter og et dyreliv, der kun findes få andre steder i landet. Parken er skabt i et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart Kommune, som sammen arbejder for at værne om og udvikle områdets unikke natur.

Vores
mission

Sammen skaber vi en naturpark med en natur i balance fyldt med et hav af gode oplevelser

Vores
formål

• At styrke og beskytte områdets natur.

• At forbedre livsbetingelserne for dyr, planter og havmiljø.

• At give borgere og besøgende bedre adgang til stærke natur- og friluftsoplevelser.

• At skabe sammenhæng mellem kommunernes naturperler.

• At sikre, at de landskaber og kystområder, der kendetegner Danmark, får den opmærksomhed de fortjener.

Vores
vision

• Kendt for sin unikke marine og kystnære natur symboliseret ved marsvinet.

• Hjemsted for en stolt lokal identitet båret af frivilligt samarbejde om at formidle, forbedre og udvikle vores natur over og under vand, vores friluftsliv, turisme, lokale erhverv og kulturhistorie.

• At give borgere og besøgende bedre adgang til stærke natur- og friluftsoplevelser

Et storslået havområde

Lillebælt er mere end smukke kyster. Det er et levende økosystem, hvor strømme, dybe render og lavvandede områder skaber perfekte betingelser for alt fra små havdyr til store rovfugle. Naturpark Lillebælt er en naturperle af både national og international betydning.

370 km² naturpark

Danmarks næststørste

201 km² beskyttet natur

svarende til 54 % af hele området

70 % hav

det meste af parken ligger under overfladen

47 % EU-beskyttet (Natura 2000)

national og international betydning

Verdens tætteste bestand
af marsvin

Fra juni til september kan du være heldig at opleve op mod 3000 marsvin boltre sig i bølgerne. Ingen andre steder i verden findes der en så tæt bestand af denne lille hval, og Lillebælt er derfor et af landets vigtigste havmiljøer.

Men også fuglelivet er rigt:
Havørn, rørhøg, fjordterne, hvinand og toppet skallesluger søger føde og hvile her året rundt. Mange bruger området som ynglested – en klar indikator på bæltets store betydning for biodiversiteten.