Baggrundsviden
I Lillebælt lever der omkring 3.000 marsvin, hvilket faktisk er en af verdens tætteste bestande af hvaler. Marsvinet er den eneste ynglende hval i Danmark og her hos os ligger den i toppen af fødekæden og kan derfor fortælle en masse hvad der findes under Lillebælts overflade.
Marsvinet er et pattedyr lige som os mennesker. Det vil sige, at de henter ilt fra luften, føder levende unger, der dier og de er helt afhængige af at kunne opretholde en konstant kropstemperatur. Alle havpattedyr, også marsvin, nedstammer fra landlevende pattedyr og alle har de tilpasset sig de udfordringer det giver at leve under vand når man er et pattedyr.
I gamle dage fangede man marsvin i Lillebælt. Fangsten foregik i vinterperioden fra november til februar og man brugte fedt fra marsvin som brændsel i olielamper (også gadelygter), smøring og imprægnering af garn, sejl og udetøj. I dag er marsvinene fredede.
I Lillebælt lever der omkring 3.000 marsvin, hvilket faktisk er en af verdens tætteste bestande af hvaler. Marsvinet er den eneste ynglende hval i Danmark og her hos os ligger den i toppen af fødekæden og kan derfor fortælle en masse hvad der findes under Lillebælts overflade.
Marsvinet er et pattedyr lige som os mennesker. Det vil sige, at de henter ilt fra luften, føder levende unger, der dier og de er helt afhængige af at kunne opretholde en konstant kropstemperatur. Alle havpattedyr, også marsvin, nedstammer fra landlevende pattedyr og alle har de tilpasset sig de udfordringer det giver at leve under vand når man er et pattedyr.
I gamle dage fangede man marsvin i Lillebælt. Fangsten foregik i vinterperioden fra november til februar og man brugte fedt fra marsvin som brændsel i olielamper (også gadelygter), smøring og imprægnering af garn, sejl og udetøj. I dag er marsvinene fredede.
Vi mennesker kan nemt komme til at påvirker fødenettet i negativ retning, fx når fiskerne fanger torsk. Torskene spiser nemlig krabber. Hvis man fanger for mange torsk, bliver krabbebestanden ikke holdt nede, da der ikke er nok torsk til at spise dem, og det kan blive et problem. Lige nu er der alt for mange krabber i Lillebælt. Naturpark Lillebælt er med i et projekt, hvor man bl.a. opfisker krabber og laver stenrev til torskene.
Bifangst i fiskeredskaber
En anden problematik i forbindelse med fiskeri, er at marsvinene kan blive fanget i garnfiskernes net. Det kaldes bifangst. Problemet opstår, når marsvinene forsøger at fange og spise de fisk, som garnfiskerne har fanget. Marsvinene kan sidde fast i nettet og pådrage sig store skader og sår, eller i værste tilfælde drukne fordi de ikke kan komme op til overfladen.
Der er ingen der kender tallene for hvor ofte det sker, for bifangst af havpattedyr skal ikke indberettes, men der arbejdes på at komme problemet til livs. Der er nemlige ingen der er interesserede i at få marsvin i nettet. De kan lave mange skader før de dør eller slipper bort.
Store koncentrationer af miljøgifte i deres væv
Selvom vi i Danmark er rigtig gode til at rense vores spildevand, udleder vi alligevel store mængder menneskeskabte, kemiskes stoffer til havet hvert enenste år. I EU alene er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, som kan havne i havet. Mange er giftige, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger.
De fleste af de kemiske stoffer, der kan ende i havet, er persistente. Det vil sige, at de nedbrydes og forsvinder meget, meget langsomt, og dermed kan de nå at gøre skade i mange år frem, når de først er endt i havmiljøet. Eksempelvis er sprøjtegifte, der direkte er skabt til at have biologisk skadevirkning (de slår insekter, svampe og ukrudt ihjel), dårlige for havmiljøet.
Mange miljøfremmede stoffer har det med at ophobe (samle) sig i fedtvæv og dermed opkoncentreres det i fødekæden. Da marsvinene i Lillebælt er øverst i fødekæden og da de har et højt niveau af fedtvæv, er det ikke utænkeligt, at de kan blive påvirkede af menneskabte kemiske stoffer.
Plastikforurening
Plast har revolutioneret vores liv, fordi det har mange fordele. Men plast kan også havne de forkerte steder. Alene i havet udgør plastik op til 80% af alt marint affald.
Plastik nedbrydes meget langsomt i naturen. Plastikken forsvinder aldrig men bliver blot til mindre og mindre stykker. Når stykkerne bliver mindre end 5 mm kalder man det for mikroplastik. Plastik bevæge sig over meget store afstande med havstrømme, bølger, tidevand, vind og floder og kan derfor akkumuleres over tid.
For marsvinene kan plastik i alle størrelse betyde problemer. Marsvinene kan blive fanget i spøgelsesnet (tabt fiskeudstyr, der flyder rundt i vandet), komme til at spise et stykke plastik, som ligner en fisk eller en blæksprutte eller de kan ophobe mikroplast i kroppen, når de spiser fisk.
Kraftig undervandsstøj fra sonarer, både, og konstruktionsarbejde til havs
Tandhvaler bruger lyd til at søge føde og til at orientere sig med. Man kan sige, at de ”ser” med lyden. De sender en lydbølge ud fra toppen af hovedet og når lydbølgen rammer noget, f.eks. en fisk, sendes et ekko tilbage til marsvinet, som så kan danne sig et billede af fisken. Det hedder ekkolokalisering og bruges også af flagermus.
Marsvinene bliver derfor meget påvirkede af den lyd, vi mennesker skaber i havet. Og vores støj kan skræmme dem eller afbryde deres jagt efter føde. Naturpark Lillebælt og Århus Universitet har sammen med et engelsk firma, der hedder Seiche, lagt en hydrofon (en undervands-mikrofon) ned på bunden af Lillebælt, for at undersøge hvordan larmen fra skibstrafik påvirker de vilde marsvin. Lyden fra hydrofonen kan opleves i det lille styrhus ved Lillebæltsværftet i Middelfart – eller på YouTube!
