For at få mærket ‘Danske Naturparker’ skal ansøger indsende en samlet ansøgning til Friluftsrådet, som bl.a. skal redegøre for, hvordan 10 kriterier opfyldes:
Ansøgningerne vurderes af en nationalkomité, som er sammensat af relevante interesseorganisationer, myndigheder og fagpersoner. Mærket Danske Naturparker tildeles for en periode på fem år af gangen.
Nationalkomiteen består i dag af følgende myndigheder og organisationer: Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, KU (Skov og landskab), Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Dansk Turismefremme, Naturhistorisk Museum i Århus, De kommunale Park og Naturforvaltere samt Dansk Skovforening og Landbrug og Fødevarer med observatørstatus.
Naturparkerne forankres hos kommunerne, enten som en del af kommuneplanen eller som tillæg hertil. Det vil sige, at naturparkerne er mere lokalt forankrede end de danske nationalparker, som har ophæng i staten gennem nationalparkloven. Naturparkerne er forankret i kommunerne og til tværgående forhandlinger og frivillig deltagelse fra de lokale aktører.
En mærket naturpark vil ikke medføre nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere og beboere. Frivillighed er et nøgleord i naturparkarbejdet – eventuelle tiltag på private jorde vil udelukkende ske på baggrund af frivillige aftaler mellem kommune og lodsejer.
Mærkningsordningen Danske Naturparker udvikles med støtte fra Nordea Fonden.